Som individer og samfund står vi overfor store etiske spørgsmål: Brugen af AI i en lang række sammenhænge, herunder sundhedsvæsenet mistrivsel blandt unge, klima- og biodiversitetskriserne, stigning i antallet af diagnoser for psykiske lidelser, aktiv dødshjælp og anvendelsen af bioteknologi i fødevareproduktionen er blot nogle eksempler. Der er derfor behov for, at vi som befolkning og som fagpersoner får et bedre grundlag at diskutere ud fra. Vi skal som borgere og som videnspersoner, der repræsenterer vores profession have en bedre forståelse for, hvordan vi kan bidrage til, at den fælles samtale fører til beslutninger, der er et resultat af en egentlig etisk diskussion og ikke kun en kamp om ord og magt.
For vi kommer ikke uden om at tage stilling til spørgsmål som: Vil du spise genmodificerede fødevarer? Eller hvad med genredigerede fødevarer? Eller hvordan med fødevarer udviklet via NGT (New Genomic Technologies)? Og er det så alle slags eller kun type 1 eller type 2? Teknologiudviklingen på fødevareområdet går stærkt. Kød, dyrket på muskelceller i væksttanke, forarbejdede planteproteiner, der minder om animalske proteiner og ikke mindst forskellige avlsmetoder til at skabe planter og på sigt dyr med nye egenskaber baseret på teknologisk fremkaldte ændringer i deres genom.
Samtidig står vi en situation, hvor klimaforandringer og biodiversitetskrisen udfordrer fødevareproduktionen lokalt og globalt. Der er brug for en grøn omstilling af fødevareproduktionen, hvos vi på sigt skal sikre mad til de 8 milliarder mennesker, der bebor planeten. Men er vejen at inddrage bioteknologien i fødevareproduktionen eller skal udfordringen løftes ved at omstille til et mere økologisk og naturnært landbrug?
Det er en på alle måder kompleks diskussion, hvor viden om teknologier, deres potentiale og risici og ikke mindst vores forståelse af, hvad mennesket er, hvad naturen er og hvordan forholdet mellem mennesket og naturen bør være, spiller en stor rolle. Og det er en diskussion, hvor hurtige og enkle svar forplumrer snarere end oplyser debatten.
Man kan sige, at det i sidste ende er en værdidiskussion, der samtidig kræver et højt vidensniveau om de involverede teknologier. Skal det blive en god diskussion er det nødvendigt at de forskellige aspekter bliver grundigt belyst og der er tid til at blive klogere. Desværre ender det ofte med en kombination af naturvidenskabelig arrogance, overdrivelse af den videnskabelige usikkerhed og en kamp om, hvad teknologierne skal kaldes for at have den største mulighed for, at forbrugerne vil købe dem.
Center for Etisk Dannelse ønsker at bidrage til, at diskussionen bliver en reel diskussion og ikke en politisk boksekamp om ”for” og ”imod”. Skal det lykkes, kræver det, at deltagerne i diskussionen har ”etisk dannelse”. Med det mener vi, at det kræver en forståelse for kompleksiteten af sådanne diskussioner. Det kræver redskaber til at sætte sig ind i videnskaben bag mulighederne og en forståelse af, hvad videnskabelig usikkerhed egentlig er for et fænomen. Det kræver en forståelse for forskellige værdimæssige udgangspunkter i forhold til spørgsmål om natursyn, frihed, teknologi og ansvar. Og det kræver redskaber til at indgå i en konstruktiv etisk diskussion, hvor vi mødes for at blive klogere og indgå socialt robuste kompromisser i stedet for diskussioner, hvor målet er at få fremsagt hurtige one-liners og fremstille modstanderne så ubegavede og usympatiske som muligt.
Hovedformålet for Center for Etisk Dannelse er derfor at bidrage både til den professionsetiske uddannelse på tværs af landets læreanstalter og til den bredere samfundsmæssige dialog om fundamentale etiske spørgsmål gennem lærebøger, undervisningsmateriale, podcasts, offentlige møder mm i håbet om, at vi på den måde kan medvirke til at kvalificere de væsentlige samfundsbeslutninger, som vi alle, både som borgere og fagpersoner, har et ansvar for at bidrage til.
