Undersøgelser af holdninger til etiske spørgsmål eller af valg hvor der er noget etisk på spil kaldes ofte ’empirisk etik’.  Mange af os har to modstridende intuitioner om hvilken betydning befolkningens eller en bestemt gruppes holdninger til etisk kontroversielle spørgsmål skal have. På den ene side mener vi at flertallets holdning ikke afgør det etiske spørgsmål. Om brug af dødsstraf er etisk acceptabelt afhænger ikke af hvor stor en del af befolkningen som går ind for eller er imod dødstraf. På den anden side mener vi at det er, eller i det mindste kan være vigtigt at kende befolkningens eller, f.eks. bestemte professionsgruppers holdninger når vi diskuterer lovgivning eller regulering på etisk kontroversielle områder. Der er f.eks. foretaget mange undersøgelser af befolkningens og lægers og sygeplejerskers holdning til aktiv dødshjælp og lægeassisteret selvmord, og resultaterne nævnes hyppigt i debatindlæg i medierne og tillægges betydning.

Hvordan kan vi få de to intuitioner til at harmonere? En mulighed er at hævde at de to intuitioner handler om to forskellige ting og at der derfor ikke er nogen modstrid. Den første handler udelukkende om det etiske spørgsmål i sig selv, og den anden handler udelukkende om lovgivning og regulering. En anden mulighed er at hævde at det er korrekt at flertallets umiddelbare holdninger ikke bør tillægges nogen særligt betydning, f.eks. fordi de er spontane ’mavefølelser’ og ofte bygger på begrænset eller forkert viden om det der spørges om. Men, hvis vi kan få folk til at forstå hvad spørgsmålet virkelig handler om, og få dem til at reflektere over deres svar, så kan vi tillægge deres svar vægt, fordi de er et resultat af en gyldig etisk reflektionsproces. 

 

Metodologiske problemer
Hvis vi mener at befolkningens eller gruppers holdninger til etiske spørgsmål har betydning er det vigtigt at de undersøges på en måde som giver et godt svar på spørgsmålet om hvad holdningerne rent faktisk er. Eller for at sige det på en anden måde, undersøgelsen skal have høj metodologisk kvalitet. I forbindelse med empirisk etik forskning påpeges der ofte 3 typer af metodologiske problemer:

1.      Ledende spørgsmål og/eller ledende ’framing’

2.      Manglende viden og/eller reflektion hos respondenterne

3.      Ikke-repræsentative respondenter

Hvis vi vil have gode svar må vi stille gode spørgsmål, og det mest almindelig form for dårlige spørgsmål når vi undersøger etiske forhold er det ledende spørgsmål, eller den ledende beskrivelse af konteksten. Vi kan f.eks. forvente at få meget forskellige svar på spørgsmålene:

• Skal de danske skove rewildes?
• Skal de danske skove rewildes for at øge biodiversiteten og bedre naturoplevelsen?
• Skal de danske skove rewildes selv hvis nogle af de udsatte dyr får velfærdsproblemer?

Det andet og det tredje spørgsmål indeholder allerede positive og negative normative føringer som vil påvirke svarene. Nogle gange, specielt hvis undersøgelserne udføres af eller på vegne af interesseorganisationer udnyttes effekten af ledende spørgsmål bevidst for at få det resultat som organisationen ønsker.

Hvis vi vil have gode svar må vi også sikre os at dem der svarer har den nødvendige viden for at give et godt svar. Hvis vi f.eks. vil vide hvilke etiske holdninger befolkningen har til svineproduktionen[1] i Danmark er det vigtigt at dem vi spørger rent faktisk har korrekt viden om mange forskellige aspekter af svineproduktion i Danmark, og om hvad der sandsynligvis vil ske hvis man ændrer betingelserne for svineproduktionen på forskellige måder. Dette kan være vanskeligt at opnå i spørgeskemaundersøgelser hvor vi ofte ønsker hurtige svar fra mange mennesker, og er derfor en grund til at tage resultater fra spørgeskemaundersøgelser af etiske holdninger med et gran salt.

Repræsentativitet kan også være et problem i undersøgelser af etiske holdninger. Hvis vi vil udsige noget om hvad en danske befolkning mener om et givet etisk spørgmål er det vigtigt at dem vi spørger er et repræsentativt udvalg af den danske befolkning, og at vi ikke kun har svar fra dem som på forhånd interesseret sig for spørgsmålet. Hvis vi f.eks. køber annoncer på sociale medier og inviterer folk til at deltage i en spørgeskemaundersøgelse af et etisk kontroversielt emne er der en meget stor risiko for at vi får en overrepræsentation af dem der allerede har stærke holdninger i forhold til emnet. Hvis vi f.eks. rekrutterer til en undersøgelse om det er acceptabelt at lærere bruger fysisk magt i folkeskolen ved annoncering på sociale medier er det sandsynligt at resultatet vil være fuldstændig ubrugeligt, fordi det ikke på nogen måde vil afspejler befolkningens rolle.

 

Deliberative metoder
De metodologiske problemer ved undersøgelser af etiske holdninger er velkendte, og der er mange forslag til hvordan de kan løses, eller i det mindste minimeres. En gruppe af metoder er de såkaldte ’deliberative metoder’. Hovedidéen i deliberative metoder er at vi kan få bedre, mere reflekterede svare hvis vi kan 1) udvælge en repræsentativ gruppe, 2) designe en åben deliberativ proces, og 3) præsentere spørgsmål og evidens neutralt. Deliberative metoder omfatter f.eks. konsensuskonferencer,  borgerjuryer[3] eller borgerpaneler, og mini-offentligheder. Der er nogle forskelle mellem de forskellige deliberative metoder men generelt involverer de en flerdagesproces hvor en gruppe borgere hører fra og udspørger eksperter, og deltager i flere runder af diskussion i gruppen og i undergrupper om det spørgsmål eller de spørgsmål der skal ’afgøres’.  Til slut fremlægger gruppen så deres konklusioner. Udvælgelsen af eksperter foretage således at der er balance mellem ’positive’ og ’negative’ eksperter, og eksperternes indlæg bliver ofte gennemset på forhånd af en styregruppe for at så vidt muligt sikre at den information deltagerne i processen får er korrekt.

Hvis alt går godt har deltagerne fået den nødvendige information til at tage en god beslutning, og de har fået mulighed for at afprøve deres egen holdninger i diskussioner med andre gruppemedlemmer. Det betyder ikke der nødvendigvis opnås konsensus, men bør medføre at de holdninger gruppemedlemmerne har er velreflekterede holdninger.

 

BioXPhi [2]
En anden reaktion på de mange problemer ved befolkingsundersøgelser af etiske holdninger er eksperimental filosofi. Eksperimental filosofi (XPhi eller X-phi) opstod omkring år 2000 som en reaktion på det som filosoffer og kognitive psykologer så som metodologisk dårlige og derfor ikke gyldige studier af filosofisk relevante holdninger og intuitioner, f.eks. i forhold til determinisme, om alle vore handlinger er forudbestemte og fri vilje. Samtidig er Xphi også en kritik af den udbredte brug af filosoffernes egne intutioner som data i den filosofiske literature. Bioetisk Xphi udvikledes så fra omkring 2010 som en sidegren af XPhi som specifikt studerer etiske forhold. I stedet for direkte at spørge om holdninger eller forestillingen anvender BioXPhi eksperimentelle metoder. Ofte vil forsøgsdeltagerne blive præsenteret for en række vignetter hvor centrale elementer systematisk varieres og blive bedt om at vurdere dem. Hvis vi f.eks. er interesseret i holdninger til forskning på humane embryoner kan vi variere beskrivelsen af det der forskes på (f.eks. humant embryo, embryo, befrugtet æg), hvordan vi får adgang til det der forskes på (f.eks. overskydende embryoner, embryoner frembragt til forskning) og forskningens formål (f.eks. forbedring af fertilitetsbehandling, bedre forståelse af fosterets udvikling, ny behandlingsmuligheder for alvorlig sygdom) og dermed sige noget mere præcist om hvad det er som bestemmer eller påvirker holdningerne til forskning på embryoner.

[1] Dette er et godt eksempel på at det kan være vanskeligt at finde en neutral og ikke ledende terminologi. At bruge ’svineproduktion’ implicerer f.eks. industri, mens andre mulige termer har andre implikationer.
[2] BioXPhi = Bioethical Experimental Philosophy = Bioetisk eksperimentel filosofi
[3] Metoden er udviklet i USA hvor den kaldes ’Citizens’ jury’

Borgerpanel om dyrevelfærd skal pege på fremtiden for dansk griseproduktion https://www.democracyx.dk/nyheder/borgerpanel-om-dyrevelfaerd-skal-pege-pa-fremtiden-for-dansk-griseproduktion 

Center for Eksperimentel-Filosofiske Studier af Diskrimination https://ps.au.dk/cepdisc