Hvad er feministisk etik?
Termen ’feministisk etik’ dækker ikke over én bestemt position eller teori. Den dækker snarere over et væld af teorier, der alle sammen har det til fælles, at de er optagede af at fremhæve, hvordan politiske kategorier som fx køn, race og seksualitet nødvendigvis skal tænkes ind i etiske teorier. Inden for den feministiske etik findes der derfor et væld af positioner, såsom fx omsorgsetik, liberal feministisk etik, marxistisk og socialistisk feministisk etik, Black Feminism, økofeminisme, eksistentialistisk feministisk etik og post-kolonial feministisk etik for bare at nævne nogle. 

Man kan sige, at feministisk etik i grove træk består af to sameksisterende ambitioner. På den ene side er den et kritisk projekt, og på den anden side er den også et kreativt eller opbyggeligt projekt.  

Den feministiske etik vil på den ene side vise, hvordan de klassiske etikteorier i vesten ikke har blik for, at enhver overvejelse om hvad der er rigtigt at gøre, og hvordan det er godt at leve, er spundet ind i en politisk virkelighed af især køns- og racebestemt ulighed og politisk undertrykkelse. Den feministiske anke mod de klassiske etiske teorier i den vestlige kultur (især pligtetik, nyttetik) er især, at de (i det mindste indirekte) synes at være skrevet af mænd til andre mænd. Klassiske teorier som fx pligt- og nyttetik tager udgangspunkt i, at mennesket som moralsk aktør er et frit, uafhængigt og rationelt væsen, der kan og bør forstå og handle ud fra universelle rationelle etiske principper. De tager på den måde ikke højde for, at den klassiske beskrivelse af den ’ideelle moralske aktør’ også er en typisk beskrivelse af en hvid, relativt veluddannet, politisk privilegeret og økonomisk uafhængig mand i den vestlige verden. Ophavsmændene til de klassiske etiske teorier har derfor ikke blik for 

1) at fx kvinder og sorte traditionelt ofte ikke har haft adgang til uddannelse, økonomisk og politisk frihed (til fx at give deres mening til kende i det offentlige) og 

2) at etik også bør adressere temaer såsom fx ulighed og kvinderettigheder samt temaer, der er knyttet til privatsfæren, såsom fx forældreskab, (følelsesmæssig) omsorg, vold og misbrug i hjemmet eller ulighed i fordelingen af huslige pligter.

Udover at være et kritisk projekt, der handler om at påpege manglerne ved den traditionelle filosofiske etik, er der også en mere kreativ eller opbyggelig side af den feministiske etik. Den handler om at introducere til nye teoretiske ståsteder, der kan udfordre de traditionelle og inkludere nogle af de temaer og typer af etiske erfaringer, som typisk mangler i de traditionelle positioner. 

Teoretiske positioner inden for den feministiske etik
Det vil være for omfattende i denne sammenhæng at introducere til alle grene af feministisk etik. Så her giver jeg en blot kort introduktion til to af de nævnte, hhv. omsorgsetik (eng. Care Ethics) og liberal feministisk etik. 

Omsorgsetik
Psykologen Carol Gilligan var en afgørende inspiration og katalysator for den feministiske omsorgsetik. Med udgangspunkt i udviklingspsykologien kritiserede hun i sin kendte bog In a Different Voice fra 1982 den typisk maskuline tanke om, at moralsk modenhed handler om at kunne være upartisk og handle ud fra upersonlige principper. Gennem casestudier af drenge og pigers respons på etiske dilemmaer, argumenterede hun for, at ud over de mere princip- og retfærdighedsbaserede tilgange til etisk refleksion findes der et andet og lige så gyldigt etisk perspektiv. Det er et perspektiv, hvor man i langt højere grad lægger vægt på at handle ud fra sin fornemmelse for den anden person, vedkommendes sårbarhed og mulige afhængighed af en selv eller andre og den specifikke relation, man har til den anden. 

Liberal feministisk etik
I modsætning den nærheds- og situationsorienterede omsorgsetik findes der også en gren af den feministiske etik, der lægger stor vægt på et mere upersonligt og politisk retfærdighedsprincip (som man kender det især fra pligtetikken). Det er den liberale feministiske etik. Her er fokus på principiel retfærdighed mellem alle køn som et middel mod undertrykkelse – både i den offentlige og private sfære – dvs. med et langt stærkere fokus på strukturel undertrykkelse end klassisk pligtetik. I det private kunne det handle om fx at italesætte det uretfærdige i, at kvinder stadig i høj grad laver langt mere husligt arbejde end mænd, selvom begge parter varetager et fuldtidsarbejde. I den offentlige sfære kunne det fx handle om at sikre ens rettigheder og muligheder for alle køn, herunder historisk fx stemmeret for kvinder, fri abort, ligeløn osv. 

Styrker ved den feministiske etik
En væsentlig styrke ved den feministiske etik er, at den udvider den etiske horisont og gør synligt, hvordan etisk refleksion altid er indlejret i sociale og politiske magtforhold. Den feministiske etik insisterer på, at etikken ikke kan adskilles fra spørgsmål om relationer, afhængighed og omsorg. Menneskelig sårbarhed og gensidighed bliver her anerkendt som grundvilkår i det etiske liv frem for at blive ignoreret eller set på som undtagelser. I den liberale feministiske tradition ligger styrken i at insistere på lighed, rettigheder og strukturelle forandringer, der kan skabe mere retfærdighed for alle – uanset race, køn eller seksualitet. 

Svagheder ved den feministiske etik
En udfordring for især omsorgsetikken er, at dens fokus på relationer og kontekst gør det svært for den at komme med mere principielle og almengyldige svar på, hvordan man handler etisk korrekt og hvad det gode liv er for en størrelse. Den risikerer dermed at blive situationsbunden og svær at anvende som handlingsanvisende normativ teori. Den liberale feministiske etik møder omvendt kritik for at fastholde et ideal om autonomi og lighed, der stadig tager udgangspunkt i et traditionelt maskulint menneskesyn, og som derfor ikke tilstrækkeligt udfordrer de grundlæggende præmisser for den klassiske etik. 

• Delmar, Charlotte (et al.) (2014), Omsorgsetik i klinisk sygepleje: den gode, kloge og rigtige sygepleje, Klim
• Gilligan, Carol (2002), Med en annen stemme - psykologisk teori og kvinners utvikling, Gyldendal Norsk Forlag
• Holten, Emma (2024), Underskud – om værdien af omsorg, Politikens Forlag
• Thorup, Mikkel (ed.) (2025), Feministiske klassikere - læst af mænd, Aarhus Universitetsforlag