Kort fortalt er kristen etik en betegnelse for den etik, der er knyttet til kristendommen. Det kan lyde indlysende, men hvis vi graver blot lidt dybere, bliver billedet straks mere nuanceret. Det hænger sammen med, at kristendommen ikke er en statisk størrelse. Kristendommen er under stadig udvikling og trækker samtidigt på flere kilder som sit udspring. Nogle af disse kilder giver kristendommen et mere vedvarende udtryk og andre er med til at gøre den foranderlig og dermed et livssyn, der vedvarende forholder sig til samtiden og de store eksistentielle spørgsmål, der hele tiden rejser sig. Det samme gælder den kristne etik. Derfor er det meget udbredt at tale om fire kilder, som den kristne etik vokser ud af: Bibelen, traditionen, fornuften og erfaringen. De fire kilder hænger sammen i et indbyrdes forhold, hvor de belyser og til tider korrigerer hinanden:

Bibelen og traditionen er med til at give den kristne etik sit kendetegn. Bibelen som kilde handler om de bibelske tekster i både Det Gamle og Det Nye Testamente. Den kristne etik trækker på alle disse tekster for lade sig vejlede i etiske spørgsmål. Det teologiske ord for denne vejledning er ”kanon”, som betyder en rettesnor. De lægger altså en overordnet retning og er helt nødvendige for den kristne etik. Ved siden af Bibelen har traditionen en særlig betydning for den kristne etik ved at sætte den ind i en levende tradition, der trækker linjer tilbage til Det Nye Testamente, men lever videre igennem hele kirkens historie. Denne tradition har også en vejledende karakter og bidrager som baggrund og tolkningsnøgle i vanskelige etiske spørgsmål. Hvor disse to kilder altså giver den kristne etik en særlig karakter, har den også en almen side, som kommer til udtryk ved fornuften og erfaringen som dens kilder. Fornuften kommer til udtryk ved alle de mange måder, hvor den kristne etik deler indsigter med en almen filosofisk etik. Ud fra denne kilde til den kristne etik er der derfor ikke nogen egentlig forskel mellem den kristne etik og en filosofisk tilgang til etikken, som ikke tager afsæt i kristendommen. Den kristne etik har meget at lære af den filosofiske etik og ser ikke noget modsætningsforhold. Endelig er erfaringen som kilde udtryk for de mange forskellige måder, hvor vi danner os erfaringsbaserede etiske vurderinger. Det kan for eksempel være i mødet med andre mennesker og i forhold til naturen. I talrige situationer i livet har vi ikke på forhånd dannet os en etisk afgørelse, men den træder frem for os i situationen. Det viser sig for os som en slags fænomen i tilværelsen, hvad vi bør gøre. For den kristne etik er det afgørende, at alle disse fire kilder hele tiden er i et indbyrdes forhold til hinanden. Den lader sig vejlede af alle fire kilder – også når de nogle gange korrigerer hinanden.

I en dansk sammenhæng er det nærliggende at inddrage Søren Kierkegaards skrift om Kjerlighedens Gjerninger som udkom første gang i 1847. Kierkegaard reflekterer i dette værk over den kristne kærlighed og hvordan den viser sig i gerninger i forhold til næsten. I de sidste mange år er det imidlertid blevet vanskeligere at finde repræsentanter for en kristen etik i Danmark. Det hænger til dels sammen med arven fra K.E. Løgstrup, som i sit etiske hovedværk fra 1956, Den etiske fordring, blandt andet argumenterede for, at der ikke er nogen specifik kristen etik. Det har sat sit aftryk i en dansk teologi, hvor mange i dag vil hævde, at etikken grundlæggende har en almen karakter. I nyere tid har imidlertid blandt andet forfatteren til denne introduktion til kristen etik argumenteret for, at det giver mening at gå en tredje vej, hvor der kan være en almen side af den kristne etik og at den samtidigt kan være præget af den kristne kærlighed. Det ”almene” og det ”kristelige” udelukker altså ikke hinanden. Det er udfoldet i bogen fra 2022, Kærlighedens ansvar: Grundlag og områder for den kristne etik.

Kristen etik er væsentlig, fordi den udtrykker et centralt og bærende forhold i kristendommen. Den kristne tro udtrykker sig i gerninger. Med andre ord: troen gør en forskel for det kristne menneskes liv i både forholdet til Gud og forholdet til medmennesker. Nogle bruger her billedet om forholdet mellem det vertikale og horisontale plan. På det vertikale plan står vi i et forhold til Gud, på det horisontale plan er vi alle forbundet med alt det liv, som omslutter os (både naturen, planter, dyr og andre mennesker). Det vertikale og horisontale plan hænger. Det står centralt i kristendommen, at forholdet til Gud og forholdet til det fælles liv er tæt knyttet sammen. Denne sammenhæng finder vi allerede fra de første sider i Bibelen, ligesom den kommer til udtryk i de ti bud og det dobbelte kærlighedsbud. Fordi forholdet til Gud hænger så nøje sammen med forholdet til den skabte verden, møder vi også i Det Nye Testamente en meget tydelig fremhævelse af, at den kristne tro bør udtrykke sig i det kristne menneskes liv og gerninger. Nogle få eksempler: Jesus siger til sine tilhørere ved Bjergprædikenen, at deres gerninger skal være som lys, der skinner, så andre kan se deres gode gerninger og prise Gud (Matthæusevangeliet kap. 5, 16). Paulus skriver om, at de kristne skal være som ”himmellys i verden” (Filipperbrevet kap. 2, 15). I Jakobs Brev bliver det fremhævet, at de kristne skal være ordets gørere. ”Vær ordets gørere, ikke blot dets hørere, ellers bedrager I jer selv” (Jakobs Brev kap. 1, 22). Disser eksempler fra Det Nye Testamente viser, hvordan det siden kristendommens grundlæggelse har været afgørende, at tro og liv hænger sammen. Det kristne liv bærer vidnesbyrd om troen på Kristus. 

Vidnesbyrdet som et afgørende træk i den kristne etik rummer imidlertid også dens udfordring. For ligesom vidnesbyrdet lægger vægt på tydelige gerninger, som andre kan se, kan denne tydelighed også rumme en risiko for en kristen moralisme. Det gør sig gældende, hvis det bliver en tydelighed for tydelighedens skyld. Det er en udfordring, som har været kendt helt tilbage til Det Nye Testamente, hvor Jesus advarer imod farisæisme og hykleri (Matthæusevangeliet kap. 23, 1-36). Jesu kritik går på problemet med gerninger, som bliver gjort for at andre skal lægge mærke til dem. Når det er tilfældet, ændrer gerningerne karakter fra en opmærksomhed på den, der har brug for omsorg og hjælp til at være fokuseret på én selv i lyset af andres anerkendelse og opmærksomhed. Indenfor kristendommen kan der endog blive tale om, at gerningerne gøres af hensyn til anseelse overfor Gud med den omkostning, at omsorgen for næsten rykker i baggrunden. Derfor møder vi allerede hos Jesus en form for etikkritik, der går på de gerninger, der tager sig ud som næstekærlige, men som i virkeligheden er selvoptagede og primært drevet af kærlighed til sig selv. Denne moralisme kan komme i mange forskellige afskygninger. Det bedste værn mod moralismen er at forsøge at holde fokus på den eller dem, som har brug for hjælp. Lignelsen om den barmhjertige samaritaner (Lukasevangeliet kap. 10, 25-37) er et godt eksempel på én, som var opmærksom på den nødstedte, der havde brug for hjælp og tog sig af ham uden at tænke på, om nogen lagde mærke til hans gode gerninger.

Referencer til danske tekster

Andersen, Svend. Som dig selv: En indføring i etik. 3. udg. Århus: Aarhus Universitetsforlag, 2003 (1993).

Kierkegaard, Søren. Kjerlighedens Gjerninger. Søren Kierkegaards Skrifter. Redigeret af N. J. Cappelørn, Joakim Garff, Johnny Kondrup og Alastair McKinnon. Bind 9, København: Gads Forlag, 2004 (1847). 

Løgstrup, K.E. Den etiske fordring. Løgstrup biblioteket. 4. udg. Århus: Klim, 2010 (1956).

Nikolajsen, Jeppe Bach. "Gives der en luthersk kristen etik? Et alternativ til Knud Ejler Løgstrups position." Teologisk Tidsskrift 11, 3 (2022): 134-45. 

Nikolajsen, Jeppe Bach. "Kristen etik i et pluralistisk samfund: En ny kurs for dansk teologisk etik." Dansk teologisk tidsskrift 75, 2 (2016): 105-21.

Nissen, Ulrik. De ti bud. Bibelselskabets håndbibliotek. København: Bibelselskabets Forlag, 2022.

Nissen, Ulrik. Kærlighedens ansvar: Grundlag og områder for kristen etik. København: Eksistensen, 2022.

Links til hjemmesider

Kierkegaard, Søren. Kjerlighedens Gjerninger. Søren Kierkegaards Skrifter i online udgave: https://tekster.kb.dk/text/sks-kg-txt-root  [tilgået 19 november 2025]

Reed, E. , Forster, D. , and von Sinner, R. with Conradie, E. , Haustein, J. , Heide, D. , Méndez-Montoya, Á. , and Vaai, U. (2024) Christian Ethics. In: B. N. Wolfe et al., eds. St Andrews Encyclopaedia of Theology. University of St Andrews. Tilgængelig på: https://www.saet.ac.uk/Christianity/ChristianEthics  [tilgået 17 november 2025].